Timing is everything
Har du nogensinde tænkt over, hvor stor betydning tid og timing kan have for dine undersøgelsesresultater? Når MEGAFON laver undersøgelser, gør vi os mange overvejelser om “hvornår”, “hvor længe” og “hvad tid” for at sikre os, at alt er timet og tilrettelagt bedst muligt. Læs mere her om, hvilken rolle tid spiller i undersøgelsesdesign.
DIAKRONT ELLER SYNKRONT UNDERØGELSESDESIGN?
For både kvalitative og kvantitative undersøgelser giver det ofte mening at overveje, hvorvidt man har behov for en diakron eller en synkron undersøgelse.
I et diakront undersøgelsesdesign følger vi undersøgelses-objektet over en længere periode for at afdække eventuelle udviklinger, der måtte finde sted undervejs. En diakron undersøgelse kan eksempelvis være, at følge danskernes holdninger til et produkt over 6 måneder, hvor producenten løbende foretager ændringer i produktet. Den diakrone tilgang gør det muligt for os at tracke, hvordan forbrugerne i det danske marked reagerer på disse ændringer, så producenten løbende kan målrette produktet bedst muligt til forbrugernes præferencer.
I et synkront undersøgelsesdesign tager vi pulsen her og nu på et eller flere undersøgelsesemner. I stedet for at teste et produkt over en længere periode, som ved en diakron undersøgelse, kan vi eksempelvis teste forskellige udgaver af et produkt på samme tid. Dette giver et hurtigt indblik i, hvilket produkt der er mest populært, og hvilke ‘pros and cons’ der er ved de forskellige udgaver af produktet.
FOKUSGRUPPER AROUND THE CLOCK
“Tid” i undersøgelsesdesign er også et spørgsmål om noget så konkret som, hvad klokken skal være, når vi foretager dataindsamling. Dette gør sig særligt gældende ved planlægning af fokusgrupper, hvor flere respondenters kalender skal gå op for at kunne mødes på samme tidspunkt.
Det er MEGAFONs erfaring, at der særligt er tre målgrupper, man skal være opmærksomme på, når man planlægger tidspunktet for en fokusgruppe:
Børnefamilier: Langt de fleste børnefamilier skal både håndtere afhentning, ulvetime, tidlig aftensmad og putning. Derfor skal man tænke meget over, hvornår man planlægger en fokusgruppe, hvis man gerne vil inkludere børnefamilier med små børn. Hos MEGAFON er det vores erfaring, at forældre til småbørn foretrækker at deltage i fokusgrupper mellem kl. 16-17:30, så de kan nå hjem til aftensmad og putning efterfølgende. Alternativt kan det være en god ide at lave fokusgruppen online efter ungerne er puttet – eksempelvis klokken 19:30. Den online løsning giver en større fleksibilitet for forældrene, og eventuelt enlige forældre behøver ikke at bekymre sig om børnepasning, da de kan deltage i fokusgruppen hjemmefra.
Det arbejdende folk: Det siger måske sig selv, men hvis man gerne vil have en fokusgruppe med personer, der har fuldtidsarbejde, er det bedst at planlægge fokusgruppen til efter kl.17. Ligeledes vil det altid være bedst at kontakte denne målgruppe med henblik på rekruttering efter kl. 17 – eller måske endda kl. 18, hvor de fleste er nået hjem efter myldretiden.
Pensionister: Denne målgruppe er nok den mest fleksible målgruppe af alle, når det gælder planlægning af interview og fokusgrupper! Husk at denne målgruppe er den brik, der er lettest at rykke rundt på, hvis I skal planlægge tidspunkt for flere fokusgrupper med forskellige målgrupper
ER DER LANDSHOLDSKAMP DEN DAG, DU VIL LAVE EN TELEFONUNDERSØGELSE?
Sidst men ikke mindst kan vi dele mange års erfaring jer: Lad være med at lave jeres interview eller fokusgruppe en dag, hvor der er VM-finale eller et andet stort sports-event. I vil med garanti miste den sportsglade målgruppe!
KONTAKT MEGAFON
Vil du høre mere om MEGAFONs kvalitative undersøgelser kan du kontakte MEGAFON:

Tine Elisabeth Barrett
Kvalitativ Souschef
+45 77 41 41 61