MIXED METHODS
Mixed Methods kombinerer kvantitative og kvalitative undersøgelser for at skabe et mere helhedsorienteret billede af en konkret problemstilling.
VI KOMBINERER METODER
Ved mange projekter giver det mening at kombinere kvalitative metoder og kvantitative metoder. Hos MEGAFON arbejder vores kvalitative og kvantitative afdelinger tæt sammen. Det gør vi for at kunne angribe en problemstilling fra flere forskellige vinkler.
Kvantitative analyser giver en bred viden om en given problemstilling eller målgruppe. Metoden er brugbar til at fastsætte størrelsen eller omfanget af bestemte observationer. Eksempelvis kan en kvantitativ analyse fastslå, hvor ofte danskerne går i svømmehallen, eller hvor mange danskere der ville stemme på en given folketingskandidat.
Hos MEGAFON er vi specialister i at gennemføre repræsentative og pålidelige kvantitative undersøgelser. Ved de seneste seks folkeafstemninger har vi været det analyseinstitut i Danmark, der har leveret de mest præcise prognoser for valget.
METODETRIANGULERING
Hvor kvantitative undersøgelser besvarer hvad, hvor mange og hvor meget, så giver kvalitative analyser indsigt i hvorfor og hvordan.
Kvalitative analyser kommer i dybden med de sociale og kulturelle normer på et givent område. En kvalitativ undersøgelse giver indsigt i de bagvedliggende årsager til personers holdninger eller praksis. Således kan kvalitative undersøgelser danne baggrund for store beslutninger for både virksomheder og organisationer.
MANGEÅRIG
ERFARING
I mere end 25 år har MEGAFON benyttet kvalitative analyser, som er et redskab til at komme helt tæt på danskerne. Vores mangeårige erfaring med metoderne har gjort os til eksperter i at komme bagom problemstillingen.
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.