MENINGSMÅLINGER
Vi indsamler, måler og analyserer data med sans for de nuancer, der skal til, for at give dig pålideligt indblik i dit fokusområde. Med en meningsmåling fra MEGAFON får du en meningsmåling, du kan stole på.
VI KENDER DANSKERNE
MERE END
POLITISKE
MENINGSMÅLINGER
MEGAFON-navnet knyttes ofte til politiske meningsmålinger. Når vi spørger, hvor danskerne kender os fra, er det i altovervejende grad for vores politiske meningsmålinger. Dem har vi en lang årrække har gennemført i samarbejde med vores mediepartnere; TV 2 Nyhederne og Politiken. De politiske meningsmålinger er imidlertid kun toppen af isbjerget, når det kommer til de analyser, vi laver hver eneste dag.
Vores kvantitative undersøgelser dækker stort set alle typer af emner og målgrupper. Ligeledes omfatter vores kunder alle typer af virksomheder og organisationer. Fra ministerier, styrelser og kommuner inden for det offentlige, til veletablerede industrivirksomheder og mindre opstartsprojekter inden for det private.
Uanset hvilket emne I ønsker at undersøge, så er MEGAFONs metodiske udgangspunkt i bund og grund det samme:
MEGAFONS METODISKE
UDGANGSPUNKT
MEGAFONS METODE VED MENINGSMÅLINGER
Vi finder den bedste løsning til at udtrække en stikprøve af respondenter, der er repræsentativ for lige præcis den målgruppe, I ønsker at undersøge.
Vi stiller respondenterne spørgsmål om emnet, der er neutrale, utvetydige og gennemarbejdet, så det I gerne vil spørge om, rent faktisk også er det, I får svar på.
Vores meningsmålinger er valide og repræsentative, som laves via telefoninterview, internetinterview eller en kombination af begge metoder i form af IT-kombi. Vi giver hurtigt og omkostningslavt indblik i danskernes holdninger, adfærd og behov i henhold til det, der optager jer.
POLITISK
MÅLING
HOLDNINGS-
MÅLING
DANMARKS-
PANELET
POLITISK MÅLING
Siden 1998 har MEGAFON gennemført politiske målinger for TV 2 Nyhederne. I 2008 blev samarbejdet udvidet til også at omfatte Dagbladet Politiken.
En gang om måneden leverer MEGAFON et politisk indeks til de to medier, hvor de politiske partiers vælgertilslutning trackes. De politiske målinger intensiveres naturligvis i forbindelse med folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og folkeafstemninger, hvor MEGAFON typisk også leverer exitpolls.
Historisk set har MEGAFON altid været helt i top blandt meningsmålingsinstitutterne, når det kommer til at give de mest retvisende bud på de endelige valgresultater.
Ved siden af de politiske indeks gennemfører MEGAFON løbende undersøgelser for TV 2 Nyhederne/Politiken af de politiske og samfundsrelevante emner, der aktuelt optager den offentlige debat.
HOLDNINGSMÅLING
MEGAFON gennemfører løbende undersøgelser om danskernes holdninger, kendskab og adfærd i forhold til stort set alle livets forhold. Uanset om det er danskernes foretrukne hastighed på motorvejene, holdningen til rødt kød, kendskabet til en ny læskedrik eller hvor mange, der barberer sine ben, så har vi foretaget en analyse.
Intet emne er for stort eller småt til os. Uagtet om det er den samlede danske befolkning, kvinder på Fyn eller medlemmerne i den lokale fodboldklub, i vil have svar fra, går vi til opgaven med den samme grundighed. Alle har en holdning, og det tager vi meget seriøst hos MEGAFON.
DANMARKSPANELET
Danmarkspanelet er MEGAFONs eget repræsentativt sammensatte panel bestående af flere tusinde respondenter.
For at sikre, at Danmarkspanelet fortsat forbliver så bredt og repræsentativt som muligt, kan respondenter ikke selv tilmelde sig panelet. Derimod rekrutterer vi panelmedlemmer ved telefoninterview, så panelet ikke kun består af de mest aktive internetbrugere, og de befolkningsgrupper der meget gerne deltager i undersøgelser.
Læs mere om Danmarkspanelet her: Danmarkspanel
KONTAKT MEGAFON
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.