MEGAFON I MEDIERNE
Her kan du finde links til nogle af de undersøgelser, som MEGAFON laver for de danske medier.
TV2: Ny måling viser stor tvivl
hos mange før historisk valg
- det gælder især to grupper,
siger ekspert
05-05-2022
Størstedelen af danskerne ville stemme for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvis valget fandt sted i morgen.
“Selvom det langt fra er alle, der ved, hvad de skal stemme 1. juni, så ville størstedelen stemme for at afskaffe forbeholdet helt, hvis der var valg i morgen. Det viser en Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken.”.
Læs TV2’s artikel her.
Berlingske: Lydbøgerne buldrer frem,
og indlæserne får en hovedrolle
27-04-2022
Danskerne har i høj grad taget lydbogen til sig. Det skyldes blandt andet, at lydbogen passer godt ind i en travl hverdag. MEGAFON har tidligere på året lavet en undersøgelse for Mofibo, som viser, at 53 procent af Mofibos brugere lytter, når de går tur, 50 procent lytter, når de gør rent, 50 procent lytter, når de kører bil, og 44 procent lytter, når de laver mad. Men også stemmen har en betydning for lytteren.
“Megafons undersøgelse viser, at 69 procent af vores lydbogslyttere synes, at indlæseren er afgørende for, om de vil lytte til en bog. De nævner indlæseren i lige så høj grad som forfatteren,« siger Søren Vestergaard, der er forlagschef på Mofibo.”
Læs Berlingskes artikel her.
Politiken: Blev danskerne spurgt i morgen,
vil de sige nej til atomkraft
12-04-2022
43 procent ville stemme nej, og 39 procent ville stemme ja, hvis der i morgen var folkeafstemning om opførelse af atomkraftværker i Danmark. Det viser en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.
Læs Politikens artikel her.
Business Danmark: Headhunter:
Send hurtigt dit cv - drop ansøgningen
01-04-2022
Flere og flere bliver headhuntet. Det gør kandidaterne mere kræsne.
“Det slår ud i vores nye Megafon-undersøgelse, som understreger, at højere løn i dag er en større motivationsfaktor for at skifte job – foran nye udfordringer, som ellers plejer at være nummer et. Men vi ser også at flere søger nye græsgange i jagten på større fleksibilitet og arbejdsglæde.” Det fortæller Thomas Røn Larsen, som er rekrutteringsdirektør i Jobindex.
Læs Business Danmarks artikel her.
Energi Watch: European Energy ser fortsat opbakning fra borgere til projekt i Jammerland Bugt
25-03-2022
De fleste borgere i Kalundborg Kommune bakker fortsat op om planerne om en 240 MW kystnær havvindpark i Jammerland Bugt. Det viser en undersøgelse fra MEGAFON.
“Her erklærer 60 pct. af de 1000 adspurgte borgere i Kalundborg sig enten “meget positive” eller “positive” over for forslaget om en havvindpark i bugten 6-8 km fra land.”
Læs Energi Watchs artikel her.
Cevea: Stor opbakning til den danske model
– også blandt de ”gule” og de uorganiserede
20-03-2022
En MEGAFON undersøgelse viser, at der er bred opbakning i befolkningen til den danske model, specifikt det kollektive aftalesystem. Det gælder selv blandt lønmodtagere, som står uden for de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger.
“Datagrundlaget for analysen stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danskere i alderen 18 år eller derover foretaget af MEGAFON.”
Læs Ceveas artikel her.
Politiken: Danskerne vil straffe Rusland,
selvom konsekvenserne også rammer os selv
06-03-2022
En Megafon undersøgelse viser, at danskerne er villige til acceptere forringelser i velfærden for at straffe Rusland og opruste Forsvaret.
“I en dugfrisk måling fra Megafon foretaget for TV 2 og Politiken, som har fokus på danskernes holdning til krigen i Ukraine, erklærer 53 procent af de 1.092 adspurgte sig enige i, at de er nervøse for, at den russiske invasion på sigt vil påvirke deres personlige sikkerhed.”
Læs Politikens artikel her.
Essencius: Mediehåndtering – klassiske medier hitter under COVID-19.
03-2022
Knap to ud af tre danskere mener, at klassiske medier som DR, TV2 og dagbladene har været de vigtigste informationskilder under coronakrisen. Det viser en undersøgelse fra MEGAFON på vegne af Politiken og TV2.
“Mediehåndtering har været afgørende i kampen for at holde COVID-19 under kontrol.”
Læs Essencius’ artikel her.
TV2: Kvinder undgår at færdes alene
i nattelivet - flertal frygter overfald,
viser ny måling
11-02-2022
61 procent af kvinder i Danmark er bekymrede for at blive overfaldet, hvis de færdes alene, mens 68 procent helt undgår at færdes alene. Det viser en MEGAFON-måling for TV2 og Politiken. Ligestillingsminister Trine Bramsen (S) varsler at regeringen vil komme med en handleplan, der skal adressere umotiverede drab på kvinder og partnerdrab:
“Vi har et problem med kvinder, der bliver dræbt, fordi de er kvinder, og det skal vi gøre noget ved.”
Læs TV2’s artikel her.
Fuldkornsfællesskabet: Fuldkorn er i fremgang
09-02-2022
Danskerne spiser mere fuldkorn end tidligere og ønsker også at spise mere fuldkorn i fremtiden. Det kan have stor betydning for danskernes sundhed og markedsføringen af fuldkornsprodukter. Fuldkornspartnerskabet skriver om den undersøgelse MEGAFON har lavet for dem:
“41 procent af danskerne vil, ifølge Megafon forbrugerundersøgelsen, spise mere fuldkorn, hvis fuldkorn blev en naturlig del af flere produkter. Ifølge Fuldkornspartnerskabet er dette et window of opportunity og en positiv opfordring til fødevarevirksomheder om at udvikle endnu flere produkter med en fuldkornsandel.”
Læs mere her.
TV2: Nu hæves restriktionerne, men én tommelfingerregel bør bestå, mener professor
31-01-2022
På trods af at coronarestriktionerne bortfalder, vil 30 procent af danskerne stadig bruge mundbind efter d. 1. februar. Dette ses i en MEGAFON-måling foretaget for TV2 og Politiken. Overlæge Lars Østergaard udtaler:
“Sidste sommer kendte mange danskere stort set ingen, der var smittet. I dag har langt de fleste oplevet coronavirus tæt på. Hvis man er rask, har man skullet arbejde lidt hurtigere, mens kollegaerne er blevet syge, og situationen kan være med til at gøre en forskel, så vi gør en ekstra indsats for at passe på hinanden.”
Læs mere her.
TV2: Flere danskere bakker op om atomkraft
22-01-2022
Opbakningen til atomkraft er steget markant blandt danskerne. Det viser den undersøgelse, MEGAFON har foretaget for TV2 og Politiken. 35 procent af befolkningen bakker om om atomkraft – til sammenligning var det tilsvarende tal 17 procent for seks år siden. TV2’s reporter Lise Toft Hessellund beskriver nogle af fordelene ved atomkraftværk:
“Fortalerne lægger vægt på, at atomkraft ikke udleder CO2, og at der ikke er alternativer, hvis eksempelvis Frankrig skal leve op til klimamålene beskriver fordelene ved atomkraftværk.”
Læs mere om undersøgelsen her.
Kræftens Bekæmpelse: Fuldkorn er kilden til en bæredygtig fremtid
20-01-2022
En ny undersøgelse som MEGAFON har lavet for Fuldkornspartnerskabet viser, at 79 pct. af danskerne, at de spiser fuldkorn dagligt eller næsten dagligt. Post doc, Anne Kristine Eriksen, fra Kræftens Bekæmpelse fortæller i den forbindelse:
“Ikke alene belaster planteproteiner slet ikke vores planet i samme grad som proteiner fra animalske produkter. Hvis vi erstatter animalske produkter med fuldkornsbaserede produkter, vil det desuden sænke risikoen for både type 2 diabetes, hjertekarsygdom samt tarmkræft på befolkningsniveau.”
Læs mere her.
Movia: Stor tilfredshed med Movias Flextrafik i 2021
05-01-2022
MEGAFON foretager en årlig brugerundersøgelse af Movias Flextrafik – i 2021 var hele 83% af brugerne tilfredse eller meget tilfredse med Flextrafikken. Movias direktør for Kommerciel og Kunder fortæller bl.a. om årets undersøgelse:
“Langt de fleste af vores kunder er godt tilfredse med flextrafikken, og det er vi selvfølgelig glade for. Vi kan se, at tilfredsheden er faldet, når det gælder rettidighed og tryghed. I forhold til trygheden må vi nok se i øjnene, at corona epidemien har spillet ind. Ikke alle kunder har været glade for, at vi i 2021 gik tilbage til samkørsel efter en periode med solokørsel som følge af Covid-19 smitten og myndighedernes retningslinjer,”
Læs mere om undersøgelsena resultaterne her.
Weply: 5 tendenser set i danskernes digitale kommunikation
2021
MEGAFON har for livechat-virksomheden, Weply, undersøgt hvilke kommunikationskanaler danskerne foretrækker. Weply skriver blandt andet om undersøgelsen:
“En dugfrisk Megafonundersøgelse, som vi har foretaget, viser, at chat er danskernes foretrukne kommunikationsform. […] Endnu mere interessant er det, at 49% af danskerne undersøger en konkurrent, hvis de ikke kan komme i kontakt med en virksomhed via deres foretrukne kommunikationsform.”
Læs mere om undersøgelsen og hvordan resultaterne taler sammen med Weplys egne data her.
TV2: Knap halvdelen af danskerne vil forbyde fyrværkeri for private
30. dec. 2021
Står det til knap halvdelen af danskerne, bør det være forbudt for almindelige mennesker at skyde krudt af. Det viser en rundspørge, Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken. Her svarer 46 procent, at de er enten helt eller overvejende enige i, at der skal indføres totalforbud mod brug af fyrværkeri for private. Det er særligt de danske kvinder, som mener, at fri adgang til fyrværkeri er en dårlig ide.
Læs mere her.
TV2: Danskerne efterlyser flere restriktioner, viser Megafon-måling
16. dec. 2021
Hver anden dansker bakker op om yderligere coronarestriktioner. Det viser en måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken. 50 procent af de adspurgte svarer, at de synes, der er ”for få” eller ”alt for få” restriktioner, mens 32 procent mener, at det nuværende niveau er passende. Kun 14 procent af danskerne mener, at der i dag er ”for mange” eller ”alt for mange” restriktioner i forhold til den aktuelle coronasituation.
Læs mere her.
TV2: Danskerne er dybt splittede om vaccinepligt
4. dec. 2021
45 procent af danskerne er modstandere af vaccinepligt, mens 39 procent er tilhængere. Det viser en ny Megafon-måling foretaget torsdag d. 3/12 og fredag d. 3/13, med 1.162 respondenter.
45 procent af de deltagere i Megafon-undersøgelsen, der stemte socialdemokratisk ved folketingsvalget i 2019, er tilhængere af vaccinepligt, mens 34 procent er modstandere. De fleste tilhængere af vaccinepligt finder man ifølge undersøgelsen blandt Venstres vælgere. Her er 52 procent tilhængere af vaccinepligt, mens 35 procent er modstandere.
Læs mere her.
TV2: Flertal i befolkningen vil have særlige restriktioner mod ikkevaccinerede danskere
12. nov. 2021
13 procent af danskere over 12 år har endnu ikke fået en vaccine mod covid-19. En måling fra MEGAFON lavet for TV2 og Politiken viser dog at tålmodigheden er ved at være tyndslidt. Dette viser sig blandt andet ved at 66 procent mener, at arbejdsgiveren skal kunne kræve, at deres ansatte er vaccinerede mod covid-19, hvis de vil møde op fysisk på arbejdspladsen. Kun 27 procent er imod forslaget.
Læs mere her.
TV2: Ny måling: Sms-sagen har skadet Mette Frederiksens troværdighed, mener næsten tre ud af fire
4. nov. 2021
Ifølge en ny Megafon-måling lavet for TV 2 efter Mette Frederiksens pressemøde onsdag aften – mener 73 procent af danskerne, at de er helt enig eller overvejende enig i, at sagen om de slettede sms’er i forbindelse med minkaflivningen har skadet Mette Frederiksens troværdighed. Omvendt svarer 17 procent, at de er overvejende uenige eller helt uenige i udsagnet.
Læs mere her.
TV2: Her er det, danskerne mener er vigtigst i kommunal klimapolitik
2. nov. 2021
Klimaet er rykket ind på den danske kommunalpolitiske dagsorden. Fire ud af ti danskere mener, at kommunerne gør enten for lidt eller alt for lidt for den grønne omstilling. Det viser en Megafon-måling lavet for TV 2 i forbindelse med kommunalvalget.
Læs mere her.
TV2: Høj fart skaber utryghed - her har borgerne taget sagen i egen hånd
31. okt. 2021
Folk er bange for at sende deres børn i skole eller til fodbold, hvis de bor tæt på en trafikeret vej, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. Faktisk er biler, der kører for stærkt, det som skaber allermest utryghed blandt danskerne, viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.
Læs mere her.
TV2: Slettede mink-sms’er kan få konsekvenser for valget, vurderer eksperter
31. okt. 2021
Statsministeriet og særligt Mette Frederiksen (S) har været i modvind den seneste uge, efter at det kom frem, at flere centrale politiske figurer – statsministeren inklusive – har haft deres telefoner indstillet til automatisk at slette sms’er efter 30 dage. I en ny måling, Megafon har lavet for TV 2, går Socialdemokratiet tilbage. I august 2021 stod partiet til 25,2 procent af stemmerne, mens det i oktober er 23,2 procent.
Læs mere her.
TV2: Ny spænding i dansk politik: Nu er der dødt løb mellem rød og blå blok
29. okt. 2021
Næste valg er slet ikke afgjort på forhånd, viser nu Megafon-måling for TV2. For første gang siden folketingsvalget i 2019 har blå blok nemlig indhentet rød blok.
Læs mere her.
TV2: Mange føler sig utrygge - nu kan det få betydning i valgkampen
25. okt. 2021
En stor gruppe af danskerne føler sig ikke trygge i visse områder af deres hjemkommuner, viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken. Det kan komme til at spille en væsentlig rolle i den kommunale valgkamp, spår professor.
Læs mere her.
TV2: Alle danskere vil blive tilbudt et
tredje stik med coronavaccine
15. okt. 2021
Hele befolkningen inviteres til at få et tredje stik med coronavaccine for at styrke immunforsvaret. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke vil et tredje stik være afgørende for at holde smitten nede.
En MEGAFON-måling fra 1. oktober foretaget for TV 2 viste, at der er bred opbakning til et tredje stik. 84 procent af de 1.029 adspurgte vaccinerede personer, ville sige ja tak til et tredje stik, mens otte procent svarede nej. Syv procent var i tvivl.
Læs mere her.
TV2: Læger vil have omskæringer ind på hospitalerne
15. okt. 2021
I TV 2-dokumentaren ’Omskæring bag lukkede døre’ får man et indblik i, hvordan og under hvilke forhold ulovlige omskæringer finder sted. Nu vil flere læger og lægeforeninger have indgrebene flyttet ind på hospitalerne eller i det mindste til at foregå under hospitalslignende forhold, hvor et specialuddannet personale skal stå for.
Det samme mener et stort flertal af danskerne. I en ny måling, MEGAFON har lavet for TV 2, før dokumentaren blev vist, siger 61 procent af de adspurgte, at omskæringer af drenge kun må foregå på et hospital – hvis det vel at mærke fortsat skal være lovligt at udføre indgrebene.
Læs mere her.
TV2: Danskerne er for coronavaccine til små børn
2. okt. 2021
Danskerne bakker op om, at man ruller en godkendt coronavaccine til mindre børn ud. Det viser en Megafon-undersøgelse lavet for TV 2. Her svarer 70 procent af de 1085 respondenter, at Danmark bør rulle den ud, mens 14 procent ikke mener, at vaccinen skal være et tilbud. 16 procent af de adspurgte svarer “ved ikke”.
Læs mere her.
MEGAFON-måling for Djøf:
20. sep. 2021
Mere end hver tredje dansker mener, at de er helt eller delvis enige i, at de i løbet af det seneste år er blevet mere opmærksomme på at undgå at overskride andres grænser. MEGAFON har foretaget en repræsentativ undersøgelse for Fagforeningen DJØF angående danskernes opfattelser af grænseoverskridende adfærd i lyset af den stigende opmærksomhed på seksuel chikane. Undersøgelsen viser, at danskerne er blevet mere opmærksomme på deres egen adfærd og andres grænser. Læs mere om undersøgelsen på Djøfs hjemmeside eller på politiken.
TV2: Halvdelen af danske forældre vil vaccinere deres to- til seksårige mod influenza, viser ny måling
31. aug. 2021
En MEGAFON-måling for TV2-Nyhederne viser, at halvdelen af danske forældre vil vaccinere deres to- til seksårige mod influenza. Den primære årsag til, at forældre vil vaccinere deres børn, er, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne.
Læs mere her.
TV2: Opsigtsvækkende måling antyder nye styrkeforhold i dansk politik
27. aug. 2021
Ifølge en MEGAFON-måling for TV2-Nyhederne står Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, til mærkbar tilbagegang.
Læs mere her.
Politiken: Se den nyeste samt årtiers Megafon-målinger i grafik
26. aug. 2021
Politiken har samlet MEGAFON-målinger over tilslutningen til Danmarks partier gennem valgresultater fra 1998 til i dag.
Se målingerne i grafik her.
TV2: Måling giver laveste opbakning til Socialdemokratiet længe
27. maj. 2021
En MEGAFON-måling for TV2 og Politiken viser tilbagegang for Socialdemokratiet. Ifølge TV2 skyldes det blandt andet, at coronaeffekten fordufter.
Læs mere her.
TV2: Corona har fået danskerne til at overveje livet, der leves
13. maj. 2021
Ifølge MEGAFON-undersøgelse for TV2 og Politiken har Corona fået danskerne til grundlæggende at overveje den måde, de lever på.
Læs mere om undersøgelsen her.
DR: Utilstrækkelig fødselsforberedelse: Forældre køber sig til ekstra øvelser og teknikker
04. maj. 2021
Knap hver femte danske forælder med børn mellem 0 og 3 år har tilkøbt et privat fødselsforberedelsesforløb. Det viser en undersøgelse, som MEGAFON har foretaget for Mødrehjælpen.
Læs mere om undersøgelsen her.
Jobindex: Sociale medier skaber ikke mærkbar effekt i rekruttering
21. apr. 2021
MEGAFON har underøgt, hvad der er udslagsgivende for, at danskerne er blevet ansat i deres nuværende eller seneste stilling. Undersøgelsen viser blandt andet, at opslag af job på sociale medier ikke får kandidater i job. Læs mere om danskerens adfærd i forbindelse med jobsøgning her.
Jobindex: Går du også umiddelbart glip af gode job?
31. mar. 2021
MEGAFON har undersøgt danskernes adfærd i forbindelse med jobsøgning. Undersøgelsen viser, at størstedelen ikke umiddelbart læser jobopslag fra virksomheder, de ikke kender.
Læs mere om undersøgelsen her.
TV2: Helt vildt overraskende, siger professor om danskernes holdning til VM-boykot
31. mar. 2021
I en MEGAFON-undersøgelse lavet for TV2, svarer 44 procent af respondenterne, at Danmark bør blive hjemme fra VM i Qatar 2022, hvis herrelandsholdet kvalificerer sig.
Læs mere her.
TV2: Ny Megafon-måling viser stilstand i blokkene
27. feb. 2020
Regeringen fastholder sammen med resten af rød blok sit forspring til oppositionen, mens Alternativet får sin dårligste måling siden 2015. Det viser denne MEGAFON-måling for TV2 og Politiken.
TV2: Konservative står til største fremgang i 27 år, viser ny måling
25. feb. 2021
En MEGAFON-måling for TV2 og Politiken viser mulig fremgang for de Konservative.
Læs mere om målingen her.
Politiken: Megafon-måling: Flertal synes, at antallet af restriktioner i Danmark er passende
15. feb. 2021
En måling fra MEGAFON viser, at 75 procent af de vælgere, som stemte på Socialdemokratiet og på SF ved sidste valg, synes, at antallet af corona-restriktioner er passende. Læs mere her.
TV2: Nu er Det Konservative Folkeparti størst i blå blok - vælgerne flygter fra Venstre
21. jan. 2021
En MEGAFON-måling for TV2 og Politiken viser, at de Konservative står til at blive landets næststørste parti kun overgået af Socialdemokratiet. Dermed har partiet overhalet Venstre.
Læs om målingen her.
TV2: Trods minkskandale straffer vælgerne ikke Socialdemokratiet
3. dec. 2020
På trods af “minkskandale”, står Socialdemokratiet til over 30 procent af stemmerne. Det viser denne MEGAFON-måling lavet for TV2.
TV2: Ny måling: Radikale Venstre er halveret siden valget - næsten dødt løb mellem blokkene
22. okt. 2020
Ifølge MEGAFON-måling for TV2, står både Socialdemokratiet og de Radikale til at gå tilbage, mens de Konservative og Nye Borgerlige går frem.
Læs om målingen her.
KONTAKT MEGAFON
Vil du høre mere om MEGAFONs kvalitative undersøgelser kan du kontakte MEGAFON:

KONTAKT MEGAFON
Ring og få en uforpligtende snak med en af MEGAFONs konsulenter på tlf. 77414141
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.