POLITISK INDEX
MEGAFONs Meningsmåling for Politiken og TV 2
POLITISK INDEX
SÅDAN GENNEMFØRES MEGAFONS GENERELLE BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER
TELEFONUNDERSØGELSER
MEGAFONs telefoniske befolkningsundersøgelser gennemføres med et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 18+ år. Før en undersøgelse påbegyndes udtrækkes en stikprøve fra en samlet base over alle private registrerede fastnet- og mobil-abonnenter i Danmark. Til en undersøgelse med 1.000 respondenter udtrækkes typisk en stikprøve på ca. 2.000 telefonnumre.
En telefonisk befolkningsundersøgelse gennemføres typisk over 3-4 dage, således at alle typer af respondenter får lejlighed til at deltage og ikke bare dem, der tilfældigvis er hjemme når de bliver ringet op første gang. Når undersøgelsen strækker sig over 3-4 dage kan det samme telefonnummer således blive kontaktet 6 gange for at sikre størst mulig repræsentativitet i undersøgelsen.
Repræsentativitet sikres også ved at sørge for, at der ikke sker en systematisk fravælgelse af respondenter i de husstande, hvor der er flere personer inden for målgruppen 18+ år. Dette gøres ved at bruge det såkaldte ”fødselsdagskriterium”, hvor der spørges til den i husstanden, der sidst havde fødselsdag.
MEGAFONs telefoniske befolkningsundersøgelser gennemføres på de tidspunkter, hvor der er bedst mulighed for at få kontakt med danskerne i forhold til deres arbejde og hvor det opleves mindst belastende i forhold til privatlivet. Dette vil sige mandag-torsdag, kl. 16.00-21.30, fredag, kl. 16.00-20.00, lørdag, kl. 14.00-18.00 og søndag, kl. 13.00-20.00
IT-KOMBI UNDERSØGELSER
MEGAFONs IT-Kombi-undersøgelser gennemføres som en kombination af web- og telefoninterview. I en IT-Kombi-undersøgelse er ca. 80 % af interviewene gennemført via internettet og ca. 20 % er gennemført telefonisk. Metoden sikrer en højere grad af repræsentativitet end en undersøgelse udelukkende baseret på internetinterview. Dette skyldes, at befolkningsgrupper, der bruger internettet mindre end den generelle befolkning, også får mulighed for at deltage.
I en IT-Kombi undersøgelse er både internet- og telefoninterview gennemført med medlemmer af MEGAFONs Danmarkspanel. Medlemmerne af MEGAFONs Danmarkspanel bliver løbende rekrutteret telefonisk i forbindelse med MEGAFONs almindelige befolkningsundersøgelser for at sikre den højest mulige grad af repræsentativitet.
Praktisk foregår rekrutteringen således, at en respondent, efter at have deltaget i en almindelig befolkningsundersøgelse, bliver spurgt om han/hun kunne tænke sig at blive kontaktet igen i forbindelse med andre aktuelle undersøgelser. Såfremt der gives samtykke hertil indgår respondenten enten i Danmarkspanelets Internet- eller telefonbase, alt afhængigt af hvilken kontaktform respondenten selv ønsker.
KONTAKT MEGAFON
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.