TILBAGEBLIK TIL 2001: "DANSKERNE VIL FORSKØNNE BILLEDER AF SIG SELV PÅ COMPUTER"
I dag kan det virke som om billedredigering snarere er reglen end undtagelsen, når det kommer til billeder på nettet. Sådan har det ikke altid været. I 2001 lavede MEGAFON en undersøgelse for Hewlett-Packard, som skulle hjælpe med at udvikle en kampagne for deres digitale billedskole, hvor danskerne via en hjemme-pc kunne lære at behandle elektroniske billeder og efterbehandle dem via retouchering eller manipulation. Her er hvad vi dengang skrev om undersøgelsen.
September, 2001
Kun en lille del af danskerne kan lide synet af sig selv på billeder. Flere danskere ville gerne ændre ved næsen og hagen, hvis de kunne komme af sted med det. Det er nogle af resultaterne fra en undersøgelse, der er gennemført i efteråret 2001.
MEGAFON har via 1006 telefoninterviews spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvordan de har det med at blive fotograferet og se på billeder af sig selv og deres partner. Resultaterne fra undersøgelsen skal nu bruges til at udvikle en kampagne for en digital billedskole, hvor danskerne via en hjemme-pc kan lære at behandle elektroniske billeder og efterbehandle dem via retouchering eller manipulation. Ved denne teknik er det muligt at ændre på fotografiet, så f.eks. næsen eller hagen bliver, som man drømmer om.
Det er især kvinderne, fynboerne og nordjyderne, der har det dårligt eller ligefrem meget dårligt med at blive fotograferet. Kun en forsvindende lille del af danskerne vil beskrive sig selv og deres partner som meget fotogen. Men det er ikke alt ved ansigtet, som vi ikke bryder os om. Undersøgelsen viser, at kvinderne generelt synes bedst om deres øjne, mund og hår i nævnte rækkefølge – mens mændene generelt ikke er helt afklarede med, hvad de bedst kan lide ved deres eget ansigt.
Til gengæld er flere mænd end kvinder tilfredse ved ALT ved deres partners ansigt og ønsker ikke at lave noget om ved partnerens ansigt. Både blandt mænd og kvinder fremhæver flest særligt øjnene og munden som det smukkeste ved partnerens ansigt.
KONTAKT MEGAFON
Ring til os i dag på telefon: +45 77 41 41 41, og få en uforpligtende snak om, hvordan I bedst kommer videre med jeres projekt.
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.