TELEFONINTERVIEW
– SÅDAN TRÆFFER DU BESLUTNINGER PÅ DET RETTE GRUNDLAG
Dit valg af metode har afgørende betydning for det endelige resultat. Telefoninterview sikrer fortsat i langt de fleste tilfælde den bedste datasikkerhed, og resultater du kan stole på.
Snyder du din målgruppe fra at blive spurgt?
FÅ HELE DIN MÅLGRUPPE I TALE MED TELEFONINTERVIEW
Vælger du den forkerte metode til din undersøgelse, er der en væsentlig risiko for, at du træffer dine beslutninger på et forkert grundlag, fordi dine undersøgelsesresultater ikke er retvisende. Det er derfor essentielt, at du vælger en indsamlingsmetode, der når ud til hele din målgruppe.
Telefoninterviewet gør det muligt at komme i kontakt med alle typer personer i befolkningen – også lige netop din målgruppe, uanset om den er stor eller lille. Dermed sikrer du dig, at du med ro i maven kan træffe de rigtige beslutninger på baggrund af undersøgelsens resultater.
Telefoninterviewet kan være særligt fordelagtigt for dig, der ønsker kontakt med en snæver målgruppe, som fx personer bosat i et bestemt område, en bestemt type medarbejder i en virksomhed, kunder eller medlemmer hos en virksomhed, forening eller lignende.
Flertallet af danskere vil nemlig fortsat meget gerne give deres mening til kende i telefonen, når der stilles interessante spørgsmål om relevante emner. MEGAFON gør en dyd ud af, at der kun stilles spørgsmål, der er relevante og interessante for målgruppen. Samtidig gennemfører MEGAFON hovedsageligt kortere undersøgelser. Tilsammen sikrer det en høj svarprocent, så du kan stole på resultatet.
Telefonundersøgelser har typisk en højere svarprocent end web- og postalundersøgelser, hvor deltagerne selv aktivt skal tilvælge undersøgelsen. MEGAFONs telefonundersøgelser har oftest en svarprocent på 40-45 %.
SKÆVHEDER I WEBPANELER
Webpaneler og særligt selvrekrutterede webpaneler har skævheder i forhold til den faktiske befolkningssammensætning. Det skyldes, at der altid vil være bestemte befolkningsgrupper, der er underrepræsenteret eller mangler i webpaneler. Det gælder blandt andet personer fra de laveste sociale klasser, der i mindre grad har overskuddet eller lysten til at deltage i webpaneler og -undersøgelser, der kræver en aktiv deltagelse fra dem selv. Underrepræsenterede gruppers holdninger vil derfor også være underrepræsenteret i undersøgelsesresultaterne, mens personer med længevarende uddannelser ofte vil være overrepræsenterede i resultaterne.
HØJ SVARPROCENT = MÅLGRUPPEN ER NÅET
En høj svarprocent er ofte et udtryk for, at der er nået ud til hele målgruppen i undersøgelsen. Telefonundersøgelser vil derfor oftest være mere repræsentative end webundersøgelser gennemført via webpaneler – i særdeleshed selvrekrutterede webpaneler, hvor rekruttering typisk sker via pop-ups på hjemmesider.
Det er ofte under to procent, der tilmelder sig webpaneler via pop-ups – og selv hvis halvdelen af disse efterfølgende vælger at deltage i en panelundersøgelse, så giver det reelt set kun en samlet svarprocent på under en procent for den givne undersøgelse.
Den meget lave svarprocent er ofte et udtryk for, at man ikke er nået ud til hele målgruppen i undersøgelsen, men det i stedet er meget specifikke grupper, der har valgt at deltage. Her er risikoen stor for, at deres vaner og holdninger er skæve i forhold til målgruppen generelt. Derfor giver sådan en undersøgelse ikke et repræsentativt indblik i din målgruppe. Og i sidste ende betyder det, at du risikerer at tage beslutninger på et ufuldstændigt grundlag.
MEGAFON SIKRER DIG DEN RETTE RÅDGIVNING
For at få oprigtige svar fra respondenter, spiller tryghed en afgørende rolle. Særligt hvis der er tale om en sårbar målgruppe eller hvis undersøgelsen omhandler et meget personligt emne, er tryghed vigtigt at have for øje, så vigtige pointer ikke forbliver usagt. Med MEGAFON får du en professionel og velrenommeret samarbejdspartner, der med 30 års erfaring i bagagen ved, hvad det kræver at skabe tryghed hos respondenterne. Dette værende alt fra valg af indsamlingsmetode til rekruttering og interview med målgruppen.
KONTAKT MEGAFON

Vil du høre mere om MEGAFONs undersøgelser, så ring til os i dag på telefon: +45 77 41 41 41.
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.