SKAB FOKUS MED EN KVALITATIV FORUNDERSØGELSE
En kvalitativ forundersøgelse hjælper dig med at finde dine fokusområder, før din egentlige undersøgelse går i gang. Du får øget klarhed og retning, så du lettere kan stille respondenterne de helt rigtige spørgsmål. Samtidig bliver du klogere på din målgruppes tanker og adfærd.
KVALITATIV A-HVAD-FOR-
NOGET
En kvalitativ forundersøgelse er en mindre undersøgelse, vi kan lave forud for din spørgeskemaundersøgelse eller meningsmåling. Her samler vi et lille udsnit af din målgruppe, typisk 5-8 personer, og spørger indtil deres oplevelser og tanker om dit emne. Vi bruger metoder som dybde- eller fokusgruppeinterview, workshops eller observationer.
HVILKE DATA FÅR JEG UD
AF EN
FORUNDERSØGELSE?
Du får kvalitative data. Det er data, som beskriver din målgruppes forståelse, adfærd og behov. Samtidig får du svar på hvorfor din målgruppe handler, som de gør, eller hvordan de handler. Vi kalder det ”bløde” data, fordi det er subjektive holdninger, som ikke kan standardiseres eller sættes på formel.
Det er også derfor, vi kun behøver et mindre udsnit af respondenter til at udføre forundersøgelsen. Det handler nemlig ikke om at finde den repræsentative befolknings holdninger, men at gå i dybden med hvordan dit emne kan forstås af udvalgte respondenter.
FÅ MERE PRÆCISE SVAR
OG GENEREL INDSIGT I DIN
MÅLGRUPPE
Med indsigterne fra forundersøgelsen har du et stærkt udgangspunkt for at identificere fokusområderne til din egentlige undersøgelse. Du får be- eller afkræftet dine hypoteser, og du får svar på, hvorfor det forholder sig sådan. På den måde undgår du at ramme ved siden af med misforståede spørgsmål og skæve emner.
Husk også at forundersøgelsen kortlægger et bredere landskab og nuancere din forståelse af målgruppen. Dén viden kan du altid tage med dig og bruge til eksempelvis branding, kommunikation eller evaluering.
KONTAKT MEGAFON
Vil du høre mere om MEGAFONs undersøgelser, så ring til os i dag på telefon: +45 77 41 41 41.
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.