Studentermedhjælper til den kvantitative analyseafdeling
Studentermedhjælper søges til MEGAFONs kvantitative analyseafdeling.
EN SPÆNDENDE ARBEJDSPLADS
Analysefirmaet MEGAFON
ARBEJDSBESKRIVELSE
Analysefirmaet MEGAFON A/S, bl.a. kendt gennem sine undersøgelser for TV2 Nyhederne, søger en kvik og ansvarsbevidst studerende til vores kvantitative analyseafdeling, hvor det analytiske og kvalitetsbevidste arbejde er i fokus.
Du kommer til at indgå i et uformelt dynamisk arbejdsmiljø og vil gennem dit arbejde opnå omfattende erfaring med mange aspekter i gennemførelsen af kvantitative undersøgelser. Du får gode muligheder for at arbejde med selvstændige opgaver, under vejledning og supervision af erfarne kolleger.
MEGAFON løser alle typer af analyse- og rådgivningsopgaver. Vores undersøgelser omhandler bl.a. aktuelle emner inden for politik, samfund, forbrug og nye produkter/kampagner.
For mere information om MEGAFON besøg vores hjemmeside www.megafon.dk
Efter endt oplæring, bliver dine arbejdsopgaver først og fremmest at assistere konsulenterne med følgende opgaver:
- Udarbejdelse af rapporter med beskrivelser og analyser af resultater til vores kunder
- Udarbejdelse af grafik og præsentationsmateriale
- Udarbejdelse af spørgeskemaer
- Udarbejdelse af tilbud/oplæg
FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING
FAGLIG PROFIL
Du er i gang med en videregående uddannelse på Københavns Universitet eller CBS – gerne som stud.scient.pol, stud.soc, stud.merc e.lign.
Du er minimum i gang med dit 2. semester af din bachelor og du forventer tidligst at afslutte din kandidatuddannelse i sommeren 2023.
Det et krav, at du skriftligt kan formulere dig grammatisk og letforståeligt på dansk. Endvidere er det et krav, at du har en god talforståelse og som minimum har en basal viden om / kendskab til statistik.
Erfaring med Excel og/eller PowerPoint er en fordel, men ingen betingelse. Undervisningsfri en til to dage om ugen er ligeledes en fordel.
PERSONLIG PROFIL
Som person forventer vi, at du er kvik, fleksibel, selvstændig og ansvarsbevidst. Derudover er det en fordel, hvis du har let til smil og besidder en god portion humor.
VI TILBYDER
- Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø blandt kompetente og engagerede kolleger
- Faglig og personlig udvikling
- Selvstændige arbejdsopgaver
- Fleksible arbejdstider ca. 40 timer om måneden / placeret på hverdage ml. kl. 10-16. Dage tilpasses ansøgerens egne ønsker
- Startløn 130 kr. i timen
Ansøgningsfrist: Fredag d. 17. december 2021
Ansøgning sendes til Vicedirektør Michael Ulff Larsen på mailadressen – mul@megafon.dk
Emneoverskrift i mail: Kvantitativ analyseassistent
For yderligere information kontakt Vicedirektør Michael Ulff Larsen på tlf. 77 41 41 41.