EN KOMMENTAR TIL COVID-19
Vi måler på Corona-pandemiens konsekvenser for danskernes forbrugsmønstre, tanker og vaner. Indtil videre har vi stillet mere end 200 Corona-relaterede spørgsmål på tværs af forskellige undersøgelser, og vi holder fortsat øje med udviklingen. Her kan du læse om nogle af de tendenser, vi ser samt hvad vi forventer af fremtiden.
HVAD BETYDER CORONA FOR FREMTIDEN?
VI OVERVURDERER
KRISENS BETYDNING FOR
FREMTIDEN
Et fænomen vi oplever, handler om at være forblændet af krisen, mens vi står i den. Vi tror ganske enkelt, at hverdagslivet omkring os er forandret for evigt.
Erfaringsmæssigt ved vi dog, at vi som mennesker hurtigt omstiller os, når det kræves – men også nemt falder tilbage til gamle vaner, når der ikke længere er fare på færde. Det samme ser vi indikationer på, i takt med at Danmark åbnes og hverdagen så småt begynder at vende tilbage.
Når det er sagt, kommer vi ikke uden om, at Corona-pandemien er en krise for sig, som vil medføre varige adfærdsændringer – spørgsmålet er blot hvilke. Hos MEGAFON mener vi, at Corona-krisen har fremskudt udviklinger, som allerede var under opsejling. Vi kalder dem megatrends, som handler om hjemmearbejdspladser, forskudte rutiner og online-handel.
MEGATREND 1: UDVIKLING
I
HJEMMEARBEJDSPLADSER
Corona har betydet, at langt flere virksomheder og organisationer end tidligere har prøvet kræfter med hjemmearbejdspladser. Brancher som ikke traditionelt set har benyttet sig af konceptet, har tilpasset sig den nye virkelighed, og vi erfarer, at hjemmearbejdet faktisk godt kan lade sig gøre. Fremtiden vil derfor med al sandsynlighed byde på flere hjemmearbejdsdage blandt flere typer af medarbejdere. Med tiden vil der komme nye løsninger og kommunikationsmuligheder til, så flere opgaver kan løses fra hjemmekontoret.
MEGATREND 2:
FORSKUDTE RUTINER
For at mindske smittefaren har mange af os vænnet os til at klare ærinder på forskellige tidspunkter, bruge offentlig transport udenfor myldertiden og arbejde i skiftehold. Vores børn møder forskudt i daginstitution, og vi kan handle, når det passer os. De forskudte rutiner betyder, at vi i højere grad selv kan tilrettelægge vores dage og i samspil med den øgede mængde hjemmearbejde, ser vi en udvikling henimod større individuelt råderum over døgnets timer.
MEGATREND 3: ØGET
ONLINE-HANDEL
Online-handlen var allerede godt kørende da Corona indtraf, og nedlukningen af samfundet har kun pustet til ilden. Både fordi mange fysiske butikker har været nødsaget til at holde lukket, men også fordi internettet skaber mulighed for at købe dagligvarer hurtigt og uden risiko for smittefare. Jo mere vi prøver kræfter med online-handel, jo tryggere føler vi os ved processen, og derfor vil vi opleve, at flere danskere vælger online-handel til fremover.
Alt i alt ser vi, at Corona-krisen har drevet udviklingen hen imod en mere fleksibel livsstil, hvor vi ikke længere er bundet af tid og sted på samme måde som tidligere. Dog har krisen også betydet et stop for nærvær og social interaktion. Modsat ovenstående trends tror vi ikke, at det er en tendens, som er kommet for at blive.
Alt i alt ser vi, at Corona-krisen har drevet udviklingen hen imod en mere fleksibel livsstil, hvor vi ikke længere er bundet af tid og sted på samme måde som tidligere.
VI SAVNER HINANDEN
Der sker nemlig noget med os, når vi brat bliver skilt fra hinanden og får besked på at holde afstand. Det ligger ikke til vores natur, og vi visner, når vi ikke har andre mennesker tæt på os. Slogannet ”Sammen – hver for sig” er et godt eksempel på, hvordan vi har brug for at føle samhørighed i en tid, hvor vi er afskåret fra hinanden. Som det ser ud nu, er håndtryg, knus og kram suspenderet, men dette er kunstigt og midlertidigt. Fordi vi har et helt primitivt og basalt behov for at blive berørt og mærke nærvær, vil vi efter Corona hurtigt komme tilbage til et sted, hvor fysisk kontakt igen bliver en naturlig del af hverdagen. Det kan godt være, at vi ikke mødes lige så ofte på arbejdspladsen, i Føtex eller i børnehaven, men så krydses vores veje gennem andre fællesskaber, friluftsliv og foreninger.
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.