HVORDAN FÅR VI FLERE UNGE TIL AT VÆLGE HØJSKOLE
Hvordan motiveres unge, der statistisk set ligger uden for målgruppen, til at tage på Højskole? Det hjalp MEGAFON Højskoleforeningen med at finde ud af i en kvalitativ undersøgelse.
HØJSKOLEFORENINGEN
MIX AF KVALITATIVE
METODER
Højskoleforeningen ønskede at få belyst, hvordan og hvad der skal til at motivere unge til at vælge et højskoleophold. Der er i undersøgelsen særligt fokus på de unge, som statistisk set ligger uden for Højskolernes generelle målgrupper. MEGAFON udførte derfor fokusgrupper kombineret med telefoniske dybdeinterviews blandt unge fra HHX, HTX og EUD.
INDSIGTER FRA UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen viser, at mange af respondenterne umiddelbart tænker, at et højskoleophold lyder spændende.
Den helt store stopklods er imidlertid, at det konflikter med det samfundspres, mange oplever der er, hvor det er mest velanset, at man hurtigst muligt kommer videre i uddannelsessystemet eller i arbejde.
Et højskoleophold skal derfor kunne bidrage positivt til CV ét og styrke kompetencer efterspurgt af erhvervslivet, før at det vil være aktuelt for en stor del af målgruppen at vælge et højskoleophold.
REKRUTTERING FRA
UDDANNELSESSTEDERNE
For at fange de unge, hvor de er, blev respondenterne rekrutteret af MEGAFONS konsulenter på diverse ungdomsuddannelser rundt omkring i København. Derved blev der under fokusgrupperne skabt en afslappet og behagelig stemning, hvor respondenterne var i selskab med venner og ligesindede, hvilket skabte rum for en flydende og indsigtsfuld dialog.
De supplerende telefoniske dybdeinterviews gjorde det muligt for MEGAFON at gå i dybden med de indsigter, som opstod under fokusgrupperne, og i sidste ende udforme en indsigtsfuld og dybdegående rapport til Højskoleforeningen.

KONTAKT MEGAFON
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.