ETNORAID
Etnoraid er en samling af etnografiske metoder, hvor man uden forudgående aftaler går i felten for at lave små on-the-spot interviews og observationer
VALG AF METODE
KONTAKT EN AF VORES KONSULENTER PÅ 77414141
Etnoraid er en analyseform og samling af etnografiske metoder, hvor spontanitet og en kort tidshorisont er i fokus. Metoden er især velegnet til opstartsfasen af et projekt, hvor der er behov for indsigter, der skal afgøre videre undersøgelser. Dette gælder både kvantitative og kvalitative projekter.
Ved en etnoraid går man “i felten” for at gøre sig observationer og foretage korte interview om undersøgelsens genstandfelt. Forinden har man udarbejdet en åben interview- og observationsguide, som man kan følge. Man er som oftest i felten få timer eller dage afhængigt af det specifikke projekt.
Etnoraid giver en forståelse for normer i en given kontekst, som kan understøtte videre udvikling af interviewguides til dybdeinterview, observationsguides og spørgeskemaer. På den måde er etnoraid en måde at ‘tage pulsen’ på et genstandsfelt og få førstehåndserfaring med dette.
HURTIGT OVERBLIK OVER MØNSTRE
MEGAFON har blandt andet anvendt etnoraid til en grill-undersøgelse, hvor vi undersøgte unges grill-vaner ved at tage en tur i parken en sommeraften, hvor vi via korte interviews snakkede med de unge og observerede dem on the spot.
IDEEL TIL PROJEKTER
OM ADFÆRD
Det er en forudsætning, at observation- og interviewguides er åbne, og at fokus er på et område eller en befolkningsgruppe, der er relativ nem at komme til. Metoden er ideel i projekter om brug af og adfærd i offentlige parker, indsigt i cykelkultur og lignende.
Under cases kan du læse om nogle af de mange spændende undersøgelser, vi laver for både offentlige og private virksomheder.
Du kan også besøge MEGAFONs LinkedIn profil for at holde dig opdateret på MEGAFONs seneste aktiviteter her
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.