DANSKERNES KØKKENVANER
UNDER LUP
MEGAFON har udført en skræddersyet og kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse for Fødevarestyrelsen, som havde til formål at undersøge og afdække danskernes køkkenhygiejne ved tilberedning af mad i hjemmet.
FØDEVARESTYRELSEN
MEGAFON TIL MIDDAG
HOS DANSKERNE
MEGAFON var på besøg hjemme hos et udvalg af danskere for at observere deres ubevidste hygiejnevaner under tilbedredningen af aftensmaden. Observationerne blev efterfølgende fulgt op med dybdeinterviews for at afdække, hvordan respondenternes afrapporterede adfærd matchede deres faktiske adfærd.
”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med MEGAFON. De er gået meget ind i fagstoffet og har vist stor interesse for emnet. Undersøgelsen har givet os et godt fagligt fundament for vores fremtidige informationskampagner.”
LENE RASMUSSEN, FØDEVARESYRELSEN
BEDRE SVAR
Den kvalitative forundersøgelsen dannede grundlaget for den efterfølgende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der afdækkede danskernes hygiejne vaner.
MEGAFONs kvalitative undersøgelser gjorde det muligt at formulere mere præcise spørgsmål til den efterfølgende kvantitative undersøgelse, hvilket betød, at respondenterne i højere grad kunne afgive svar i spørgeskemaundersøgelsen, der afspejlede deres faktiske adfærd frem for deres formodede adfærd.
MEGAFONS sammenfattede kvalitative og kvantitative undersøgelser viste blandt andet at omkring 16 procent af de 18-29 årige forbrugere kan finde på at bruge det samme skærebræt først til råt kød og derefter til grønsager, og at tæt på hver tredje af de yngre undlader at give hænderne en tur med håndsæben mellem opgaverne ved komfuret. Samtidig mente hver fjerde dansker, at de er blevet syge af mad fra eget køkken.
Undersøgelsen er sammenfattet i en rapport, der er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside, som kan læses her.
På baggrund af MEGAFONS kvalitative og kvantitative forundersøgelser, besluttede Fødevarestyrelsen i 2017 at køre “Hold det adskilt” kampagnen på buslangsider, i biografer og Facebook for at minde blandt andet de yngre forbrugere om at holde råt kød og grønsager adskilt. Se kampangen her.
KONTAKT MEGAFON
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.