KUN 44% AF DANSKERNE VED HVAD VIRUS EGENTLIG BETYDER
- ER DU EN AF DEM?
På trods af at dansk er et lille sprog, er der mange ord og begreber, som vi tillægger forskellige betydninger eller har forskellige opfattelser af. MEGAFON har for Bjerg Kommunikation undersøgt hvordan danskerne forstår 12 forskellige begreber, der omtales meget i nyhederne eller i kommunikation mellem borgere og offentlige instanser.
REPRÆSENTATIV MULTIPLE CHOICE
TEST I MEGAFON-PANELET
Efter et helt år med coronavirus skulle man tro, at alle havde samme forståelse af, hvad en virus egentlig er. MEGAFONs undersøgelse viser dog, at dette ikke er tilfældet. Undersøgelsen blev gennemført i MEGAFONs panel i marts 2021, hvor 1.116 respondenter svarede på undersøgelsen. Respondenterne blev præsenteret for ét begreb ad gangen og fire mulige forklaringer på begrebet, hvoraf kun ét var korrekt. Ud fra dette blev respondenten bedt om at markere den forklaring, som vedkommende mente, var den korrekte definition af begrebet.
"DET ER KUN 44% AF DANSKERNE, DER HAR VALGT DEN RIGTIGE DEFINITION AF VIRUS I MULTIPLE CHOICE-UNDERSØGELSEN"
Her er hvad Bjerg Kommunikation blandt andet skrev om MEGAFON-undersøgelsens resultater for danskernes forståelse af begrebet virus:
”Ét år med corona og 44% forstår ordet ”virus”. Corona-virussen har trukket overskrifter i nyhederne og været omdrejningspunkt i meget offentlig kommunikation gennem mere end et år nu. Derfor er det selvfølgelig interessant, om befolkningen forstår, hvad de mange begreber og oplysninger egentlig betyder.
Det er kun 44% af danskerne, der har valgt den rigtige definition af virus i multiple choice-undersøgelsen. Virus er bittesmå partikler, der kun kan formeres i levende celler. En udbredt misforståelse er, at en virus er en bakterie – det mener 40% af danskerne.
Danskere under 40 år genkender i højere grad den korrekte definition på virus, end danskere over 40 år gør. For gruppen mellem 18-29 år svarer 53% korrekt, og i gruppen mellem 30-39 år svarer 56% korrekt. De 40-49-årige ligger tæt på befolkningsgennemsnittet med 48%. De 50-69-årige er den gruppe, hvor færrest genkender den korrekte definition: 36% mod befolkningsgennemsnittet på 44%.”
HAR DU STYR PÅ DINE
BEGREBER OG FORKORTELSER?
Udover begrebet ’virus’ blev følgende andre begreber også testet i undersøgelsen:
- Informeret samtykke
- Forsørger
- Drivhusgasser
- Likviditet
- Ghetto
- Incidens
- Forskudsopgørelse
- Influencer
- Ciskønnet
- Power-to-X
Læs mere om MEGAFON-undersøgelsen og resultaterne i Bjerg Kommunikations rapport her: Sådan forstår danskerne (ikke) ord og forkortelser.
KONTAKT MEGAFON
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.