TILBAGEBLIK TIL 2014:
"DANSKERNE OVERFORBRUGER TØJ UDEN TANKE PÅ MILJØET"
Oven på en sommer med europæiske oversvømmelser og hedebølger fylder miljøet meget i vores tanker. En af de helt store syndere i forhold til miljø er tekstil- og modeindustrien. Vi har været i arkiverne og faldt over en MEGAFON-undersøgelse om danskernes miljøbevidsthed i forhold til tøjforbrug. Undersøgelsen viste, at danskernes forbrug af tøj var steget med 20% fra 2000 til 2014 – mon danskernes tøjforbrug er højere eller lavere i dag? Læs mere her om danskernes tøjforbrug og miljøbevidsthed i 2014.
Januar, 2014
MEGAFON skrev i 2014: “Mens vi betragter os selv som miljøbevidste, når vi sparer på vandet og slukker for lyset, skænker vi ikke miljøet mange tanker, når vi fylder vores klædeskabe med tøj.
Modeindustrien ligger i top som en af de mest forurenende, og danskerne er i høj grad med til at holde den kørende.
Vores forbrug af tøj er steget med 20 procent siden 2000 og ligger i dag 35 procent over verdensgennemsnittet, hvilket gør os til den nordiske befolkning, der oftest køber nyt tøj.
I en måling, som MEGAFON har foretaget for TV 2 og Politiken, svarer 60 procent, at de opfatter sig selv som miljøbevidste, men at de er det i begrænset omfang, når de køber tøj.”
DER ER SKET MEGET SIDEN DA
-
MEGAFON HAR SIDEN 1991 LAVET BÅDE KVANTITATIVE OG KVALITATIVE UNDERSØGELSER. SKAL VI HJÆLPE DIG MED DEN NÆSTE DU SKAL LAVE?
Ring og få en uforpligtende snak med en af MEGAFONs konsulenter på tlf. 77414141
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.