De fleste danskere mener, at de kan klare sig i en krisesituation
En kombineret web- og telefonisk undersøgelse foretaget for Styrelsen for Samfundssikkerhed viser, at 4 ud af 5 danskere mener, at de kender myndighedernes anbefalinger til befolkningen godt eller noget til dem.
BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN
MEGAFON har på vegne af Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK), i juli 2025, foretaget en undersøgelse med det formål at afdække danskernes kendskab til myndighedernes anbefalinger til befolkningen. Herunder, hvordan befolkningen og deres husstande bør forberede sig på eventuelle krisesituationer, samt i hvilket omfang disse følges. Undersøgelsen skulle fungere som en førmåling forud for SAMSIK’s kommende kampagne om myndighedernes anbefalinger.
KVANTITATIVE KONKLUSIONER
- Kendskabet til anbefalingerne er stort: 79 % af danskerne angiver, at de kender til myndighedernes anbefalinger godt eller kender noget til dem. Kun 6 % af danskerne kender slet ikke til anbefalingerne.
- Få efterlever anbefalingerne i praksis: Kun 22 % af danskerne angiver, at de i høj grad eller meget høj grad lever op til anbefalingerne. Hele 41 % angiver, at de i mindre grad/slet ikke lever op til dem.
- Grundlæggende forventning om at kunne klare sig selv gennem en krisesituation: Samlet set angiver 80 % af danskerne, at de forventer at kunne klare sig gennem en krisesituation. Samtidig angiver næsten hver 5., at de forventer, at de ville kunne komme i problemer, der betyder, at de ville have brug for hjælp udefra.
- De tydeligste motivationsfaktorer er ansvar for sig selv og sine nærmeste samt ønsket om indre ro: 86 % svarer, at en vigtig årsag til, at de følger anbefalingerne, er, at de føler et ansvar for at passe på sig selv og deres husstand (66 %), og/eller at de gerne vil kunne klare sig selv i en krisesituation (65 %), og/eller at de gør det ud af bekymring for eget/nærmestes helbred (35 %).
UNDERSØGELSENS METODER
Undersøgelsen er gennemført af MEGAFON på vegne af Styrelsen for Samfundssikkerhed som en kombineret web- og telefonisk undersøgelse. Webundersøgelsen er gennemført med respondenter fra MEGAFONs repræsentative Danmarkspanel, mens telefoninterviewene er gennemført blandt danskere udtrukket tilfældigt fra MEGAFONs telefonnummerbase. Målgruppen for undersøgelsen er efter aftale med Styrelsen for Samfundssikkerhed fastsat til personer i alderen 18 år og derover.
Metoden sikrer en højere grad af repræsentativitet end en undersøgelse udelukkende baseret på internetinterview, da segmenter, der ikke deltager i et webpanel, kan deltage i undersøgelsen via telefoninterview.
For en undersøgelse af denne art er 1.000 interview et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater. I denne undersøgelse har 1.010 respondenter svaret i perioden 2. juli til 7. juli 2025.
Hvis der ønskes en dybere forståelse af undersøgelsen, kan rapporten læses i sin helhed her.
KONTAKT MEGAFON
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.