Anvendelsen af design i danske virksomheder
Design er en vigtig del af danske virksomheders udviklingsprocesser og strategier, viser en analyse foretaget af MEGAFON for Dansk Design Center og Dansk Industri, gennemført i april og maj 2025. Undersøgelsen afdækker flere forhold vedrørende danske virksomheders brug af design samt, hvilke parametre design skaber værdi på for virksomhederne.
En undersøgelse af design som værktøj i erhvervslivet
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af MEGAFON for Dansk Design Center (DDC) og Dansk Industri blandt 600 private virksomheder viser, at 28 % af virksomhederne bruger design som en central del af deres strategi. Yderligere svarer 33 % af virksomhederne, at design er en integreret del af deres udviklingsproces. Formålet med undersøgelsen har været at afdække en række forhold vedrørende danske virksomheders brug af design samt, på hvilke parametre design skaber værdi for virksomhederne.
Undersøgelsen viser blandt andet, at:
- 9 ud af 10 virksomheder, der bruger design i en eller anden grad, oplever, at det skaber værdi i form af øget konkurrencekraft (90 %), forbedret salg (92 %), højere brugervenlighed og bedre løsninger (89 %), styrket brand (92 %) samt evnen til at differentiere sig fra konkurrenter (93 %).
- 8 ud af 10 virksomheder, der anvender design i en eller anden grad, vurderer, at det skaber værdi for den økonomiske bundlinje (83 %), tiltrækning af arbejdskraft (82 %) samt udvikling af nye løsninger og forretningsmodeller (83 %).
- 2 ud af 3 virksomheder, der bruger design, vurderer, at det skaber værdi gennem øget ressourceeffektivitet (65 %).
Der kan læses mere om undersøgelsen her.
Undersøgelsens metode
Der er blevet foretaget 600 telefoninterviews med danske private virksomheder med 10 ansatte eller derover som målgruppe. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 9. april til 22. maj 2025. For en undersøgelse af denne art er 600 interviews et passende antal til at give statistisk sikkerhed for de opnåede resultater.

KONTAKT MEGAFON
HVORFOR VÆLGE MEGAFON?
SOLID OG OMFATTENDE ERFARING
MEGAFON har en solid og omfattende erfaring med undersøgelser for private og offentlige virksomheder og organisationer. Vi giver jer en individuel rådgivning og gennem et tæt samarbejde med jer sammensætter vores konsulenter det undersøgelsesdesign, der er optimalt i forhold til netop jeres problemstillinger og behov.
HØJT KENDSKAB OG TROVÆRDIGHED
MEGAFON er et af de mest kendte analysefirmaer i Danmark, velkendt for en høj kvalitet og troværdighed. Ved at vælge MEGAFON får I fra starten en høj troværdighed hos dem, der skal bruge undersøgelsen: ledelsen, politikere, journalister og meningsdannere. At vælge en anerkendt samarbejdspartner gør jeres arbejde nemmere i alle faser af undersøgelsen.
UAFHÆNGIGE RESULTATER OG HØJE SVARPROCENTER
Når I skal udføre analyser, er det en god ide, at undersøgelsen bliver udført af et uafhængigt analyseinstitut, så analysen ikke bliver påvirket i en bestemt retning. Samtidig vil respondenterne være mere villige til at deltage i en undersøgelse, når det er et velkendt og respekteret firma, der kontakter dem. Med MEGAFON som afsender får I en uafhængig, seriøs og valid undersøgelse med en højere svarprocent, der sikrer en bedre kvalitet.